Morgenandagt
Torsdage kl. 9.00
Hver torsdag er der morgenandagt med tekstlæsning, musik, salmesang, bøn og tid til stilhed.
Efter andagten er der morgenbord. Alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig.
Andagtslysestagen
Opstandelseskirken fik ny lysglobe, da den gamle var defekt af mange års brug. Den nye globe blev taget i brug 1. søndag i advent 2007. Den kan dekoreres efter årstiden i sandet i bunden og i toppen står et glaskors, der varierer i kirkeårets farver. Det er Poul Anker Jensen der har skænket globen til kirken til minde om hans kone Gerda Marie.
Lysestagen bliver brugt i hverdagen ved besøg i kirken. Under gudstjenester er der tradition for at tænde et eller flere lys, og stagen er også i brug ved særlige gudstjenester som julenat, ved kyndelmisse og Alle Helgen.
Globen er lavet af Gitte Kristensen fra Kvindesmedjen på Christiania. Den er udformet, så den passer til lysestagerne på alteret i form og farve.