Ord fra præsterne
Mellem Himmel og Jord
Spørgsmål :
Hvorfor skal prædikenen være så lang og kedelig? Skal prædikenen over-hovedet være i gudstjenesten? Kan man ikke bare udelade den?
Svar:
Hvad betyder det for os, der bor i Albertslund i 2004, al den snak om Gud og Jesus?
Det er det spørgsmål, som prædikenen skal give os svar på. Og svaret behøver ikke altid at være lige kedeligt. Langt er svaret meget sjældent. En prædiken varer normalt kun 10-15 minutter. Da jeres bedsteforældre var børn, varede en prædiken tit op mod en time!
Hvis du synes den er for lang eller for kedelig, så behøver du ikke høre efter. Det er helt fint at bruge tiden til noget andet. Tænk over, hvad gudstjenestens tekster siger dig, læs lidt i salmebogen eller glæd dig bare over, at du nu pludselig har lidt tid, hvor du har lov til bare at slappe af og være til uden at skulle noget som helst.
I øvrigt er det vigtigt at understrege, at du altid har lov til at kommentere prædikenen, hvis der er noget, du ikke forstår, noget du er uenig i, gerne vil have uddybet eller bare gerne vil tale med præsten om. Hun/han bliver faktisk ret glad, hvis du gør det!
Uffe Lundin
Spørgsmål:
Hvordan kan vi vide, at Gud er hankøn?
Svar:
Det ved vi heller ikke. Men Jesus omtaler Gud som sin far, og det er grunden til, at vi bruger "Han" om Gud. Faderbilledet fortæller os noget om, hvordan Gud er: kærlig, nær, omsorgsfuld. Faderbilledet kan hjælpe os til at tænke på Gud som en person, som vi trygt kan fortælle alt.
Problemet med at bruge faderbilledet på Gud er, at det giver nogen mennesker meget negative asosiationer, f.eks. til en streng og fordømmende far. På den måde kommer vi til at låse vort billede af Gud fast, udfra det vi har oplevet med mennesker i vort liv.
Det er vigtigt at holde fast i, at Gud er meget større end alle de billeder, som vi går rundt og gør os. Billederne skal være en hjælp til et nært gudsforhold, ikke en facitliste til hvordan Gud er. Og hvordan Gud er, kan vi læse om i Bibelen: Først og fremmest at Han af kærlighed til os mennesker sendte sin søn til os.
Marianne Fischer
Spørgsmål:
Vi siger i kirken, at Jesus døde på korset og blev begravet, og at han derefter opstod fra de døde. Men hvad mener vi så, når vi siger, at han nu er overalt?
Svar:
Dengang Jesus levede, var han sammen med nogle mennesker på et bestemt sted, nemlig Israel, hvor han helbredte syge og prædikede og var sammen alle slags mennesker, også dem som ingen andre ville have noget med at gøre. Efter sin opstandelse var han stadig i Israel sammen med sine disciple. Men før Jesus for til himmels, sagde han, at han ville sende sin ånd til verden. Det er den vi kalder Helligånden, og det er den der gør, at han nu kan være til stede på alle steder og til alle tider og være nær ved alle mennesker på en gang.
Uffe Lundin