Påske

At få åbnet øjnene!
Mange nyder, at foråret er kommet. Dagene bliver længere, og forårsblomster titter frem af jorden, uden at vi har gjort noget for at hjælpe dem på vej.

Mange får mere energi, når det bliver forår, mens det er som om foråret for andre har den modsatte virkning. Det kan være som om foråret med alt dets lys og energi sætter én i en forventning, man ikke synes, man kan leve op til – og det kan føles som om ens øjne holdes til, så man er ude af stand til at se foråret.

Anden påskedag
Man kan sammenligne forårets komme – og hvor svært vi nogen gange kan have ved at se det - med at tro på Gud.

To af Jesu disciple oplevede faktisk, at deres øjne blev holdt til, så de ikke kunne se Jesus, selv om han gik og talte med dem: 2.påskedag var to af disciplene på vej væk fra Jerusalem. De talte sammen om det håb de havde haft til Jesus, om hvor forfærdeligt det var, at han var blevet korsfæstet, og om at nogle af kvinderne havde mødt engle, der fortalte at Jesus var opstanden. De to disciple var ude af sig selv af sorg og mismod.

Pludselig kom Jesus og fulgtes med disciplene. Men deres øjne holdtes til, så de ikke kunne genkende ham. Jesus indgød dem mod og åbnede deres sind for, at der var en dybere mening med hans død og opstandelse.

Da de om aftenen skulle spise sammen, velsignede Jesus brødet, og da åbnedes deres øjne, og de genkendte ham; men så blev han usynlig for dem. Disciplene skyndte sig tilbage til Jerusalem for at fortælle de andre, at de havde mødt Jesus. De var overbeviste om, at Gud havde grebet ind i deres tilværelse og vist dem en ny vej.

At få åbnet øjnene
Kun de færreste oplever at møde Jesus så konkret, som disciplene gør det her. Ja, kun de færreste oplever i det hele taget, at Gud griber ind i deres tilværelse. Men vi har nok oplevet, at vores øjne er blevet holdt til – for så pludseligt at blive åbnet. Det kan ske i forhold til et andet menneske, som man troede man kendte, - hvor man så pludselig bliver opmærksom på nye kvaliteter, det menneske har. Det kan ske i forhold til ens eget liv, hvor man nogen gange kan føle sig låst fast, for at der så pludselig sker noget, der åbner op for nye muligheder.

Disse oplevelser er måske ikke religiøse. Måske.

Gud i hverdagsoplevelser?
Måske kan vi virkelig se Guds tilstedeværelse i vores hverdagsoplevelser? Disciplenes øjne blev åbnet for en ny vej i deres liv. Nogle gange kan Gud måske også gribe ind i vores tilværelse og åbne for noget større i vores liv? Troen på Guds tilstedeværelse ændrer f.eks. at forårsblomsterne kommer op af jorden fra at være en naturlig del af årets cyklus, til at være vidner på at vi er indfældet i noget større.

Marianne Fischer

Påsken – fra himmelrummet til hverdagen
Hvornår er det nu, det er påske? Sådan lyder det i mange familier, når der skal planlægges ferier og fridage, for er det ikke der, der er en masse dejlige fridage?

Jo, og nej. Påsken er ikke kun dejlige fridage med tid til at gå i haven og sove længe, eller hvad man nu gør. Nej, det er også helligdage, der kan føres tilbage til den vigtigste begivenhed i kirken, Jesu opstandelse fra de døde. Den begivenhed sætter sig altså endnu spor langt ind i alle danskeres hverdag, hvor helligdagene giver fri fra arbejdet, og hvis man skal arbejde, er det til overtidsbetaling.

Men hvornår er det nu, det er påske? Jo, for at finde ud af det, må vi helt ud i galakserne, helt ud i kosmos, så vi kan finde ud af, hvornår månen er fuld, og hvornår det er forårsjævndøgn. For det er påske 1. søndag efter 1. fuldmåne efter forårsjævndøgn. Og jeg skal straks røbe, at påsken i år falder i begyndelsen af april.

Men så stor betydning har påsken altså, at den rækker helt ud i himmelrummet og langt ind i vores hverdag. Skulle man tegne det grafisk ligner det et kors, en linje mellem himmel og jord, og en horisontal linje, fra menneske til menneske.

Påsken er simpelthen kirkens grundvold, ja, det er den begivenhed, vi holder gudstjeneste på søndag efter søndag. Det er afslutningen på Jesu liv på jorden og det afgørende tegn på, at han var Guds søn. Når vi fejrer påske i kirken, hører vi en sammenhængende historie, der går fra skærtorsdag over langfredag til påskedag og 2. påskedag.

Der følger vi fortællingen om, hvordan han tager afsked med de mennesker, der har fulgt ham i hans liv, og ved afskedsmåltidet lægger han grunden til det, der senere skal blive til nadveren. Vi hører om, hvordan han ensom og forladt dør på et kors ved siden af to røvere. Da han udånder på korset sker der det, at det forhæng, der dækkede for indgangen til det allerhelligste i templet, det flænges, så der for eftertiden er fri adgang for alle til det sted, hvor Gud er.

Efterfølgende hører vi om, hvordan han bliver taget ned af korset af sine nærmeste og lagt i en grav. Da de næste dag kommer for at se til graven, er den tom, og de får at vide af en engel, at Jesus er gået i forvejen til et andet sted, hvor de skal møde ham.

Da disciplene så vandrer afsted mod en by, der hedder Emmaus, diskuterer de ivrigt, hvad alt det mærkelige, som de har været vidner til, dog kan betyde. Mens de går der, møder de en fremmed, som slår følge med dem, og de fortæller ham det hele. Da de til sidst spiser et måltid sammen, hvor de får brød og vin, så ser de pludselig, at det jo er Jesus, der er tilstede hos dem. Han bliver altså ved med at være hos dem, der holder fast ved ham, har ham i hjertet, og taler om ham i en fælles ånd.

Og endnu i dag, hver eneste søndag når der er gudstjeneste, gennemspilles denne påskebegivenhed i nadveren. Den sidste aften Jesus levede, var han tilstede med sit legeme og blod, men han forsvandt ved sin død. Efter sin død, kommer han tilstede i brødet og vinen, hver gang mennesker forsamles til gudstjeneste i hans ånd. Også i dag er han tilstede i nadverens brød og vin, så vi kan gå ud af kirken med ham i hjertet og være i stand til at se Jesu aftryk på ansigtet af vores medmennesker.

Så når det nu bliver påske, så brug dagene, ikke blot til at holde fri, men læg arbejdet fra jer for en stund, for at lade op igen ved helligdagen. Tag velsignelsen fra helligdagen med ud i det liv, der skal leves sammen til bedste for hinanden og for Gud.

Birgitte Hammershøy

Påske billede